Danmarks flåde gæster havne i weekenden

Trine Søes billede
0
Din bedømmelse: Ingen

 

Som optakt til Danmarks Flådes 500 års jubilæum får tolv kommuner besøg af søværnets flådefartøjer. Der er en lang tradition for at danske byer adopterer søværnets skibe, og de skibe som er tilknyttet en havneby kommer på officielt visit i weekenden.

I løbet af weekenden afholdes der "Åbent skib", hvor offentligheden får mulighed for at opleve forholdene ombord. Her kan man få et spændende indblik i, hvordan besætningen lever og arbejder, når de sejler med søværnets skibe. Der vil desuden være forskellige festlige aktiviteter på havneområdet i forbindelse med skibenes besøg.

Efter weekenden sætter skibene kursen mod København, hvor de skal deltage i en flådeparade for Hendes Majestæt Dronning Margrethe på jubilæumsdagen, tirsdag den 10. august 2010.

 

Følgende kommuner/havne får besøg af flådefartøjer

Hørsholm (Rungsted havn) - Svanen & Thyra

Ærø - Fyrholm

Morsø - Glenten

Næstved - Freja

Bornholm (Rønne Havn)- Viben

Mariager Fjord (Hadsund havn)- Havkatten

Aalborg - Absalon

Svendborg - Thetis

Vordingborg - Gunnar Seidenfaden

Haderslev - Ertholm & Alholm

Lemvig - Makrellen

Odsherred - Sleipner

Annonce